(0)

Afpresning

Audiobook


Lix-tal: 15

Det var en dum idé. Jeg vidste det allerede, da Will kom med den. Men jeg gik med. Og nu står jeg her. På toppen af en olietank på havnen.

Han ser op på mig. Det bløder fra hans tinding. Hans næse. Og hans mund. Der er hul gennem hans hånd. Han ser på brættet i mine hænder. På det rustne søm i enden. Hans blod har farvet det mørkt.

"Gør det," stønner han.

Mine hænder strammer til om brættet. Det er mig, der bestemmer, hvordan det skal slutte. Men jeg ved ikke hvilken slutning, jeg skal vælge. Betyder det også noget?

En forkert beslutning kan ødelægge dit liv. Spørgsmålet er, hvor langt du vil gå for en ven? En bog om at afpresse andre – og selv blive presset - helt ud over kanten.

Afpresning er en del af serien MELLEM_RUM, som er en serie af lette kortromaner til udskolingen. Fortalt helt enkelt og skrevet af etablerede forfattere med fingeren på pulsen. Mange unge med forskellige former for læsevanskeligheder synes, at de har svært ved at finde alderssvarende og fede bøger, der passer til dem. Derfor har vi sammen med organisationen Læs for Livet interviewet en masse unge om, hvad de gerne vil læse. Bøgerne i serien er lavet med udgangspunkt i disse interviews, og både indhold og form er af højeste kvalitet. Overskuddet fra seriens første tre titler er doneret til Læs for Livet.

Alle bøgerne i serien har et lix-tal på mellem 10 og 15. Der er i alt udkommet tolv bøger i serien.


Narrator:

Format:

  • Audiobook

Duration:

Language:

Danish