(0)

Biggles og Sorte Elefant

E-book


Cetezulu – eller Sorte Elefant – er navnet på en stor afrikaner, hvis mål det er at gøre sig til Afrikas herre. Med sin bande på 30 indfødte dukker han op overalt på Det Mørke Kontinent, og hvor han end viser sig, efterlader han spor af brutale mord. Han dræber hvide såvel som sorte, stjæler deres kvæg og brænder deres hjem ned til grunden.

For chefen for Scotland Yards specielle lufttjeneste er Sorte Elefants rædselsregime efterhånden blevet et næsten uløseligt problem, og han tilkalder derfor Biggles, der lover at tage til Afrika med sine to venner Ginger og Algy. De tre modige venner starter deres maskiner og flyver til Uganda i Centralafrika. De aner først ikke, hvor de skal søge Sorte Elefant, men snart kommer de i forbindelse med hans dødsfjende, Mishu, som leder dem på sporet. Det skal imidlertid blive det hidtil mest uhyggelige togt, de tre venner har været ude på. Farlige nætter i bambusskovene og sumpene venter dem, mens Sorte Elefant og hans bande lurer i det tætte junglekrat.

William Earl Johns (1893-1968) var en engelsk forfatter og pilot, der gjorde tjeneste i den britiske hær under Første Verdenskrig. Under navnet W.E. Johns udgav han over 160 adventureromaner, hvoraf størstedelen har flyvehelten Biggles som hovedperson.

W.E. Johns‘ bøger er skrevet i et sprog, der i dag kan virke stødende. Eventuelle racistiske udtalelser er ikke udtryk for forlagets holdninger.