"En agitators erindringer" er socialdemokraten og forfatteren A.C. Meyers selvbiografi i to bind. Andet bind begynder, hvor første bind slap omkring ürene 1904-1905, og dÌkker de følgende 25 ür, som var en tid prÌget af store politiske forandringer, verdenskrige, klassekamp og kvindebevÌgelse. Men først og fremmest er det en beretning om en personlig kamp for at forbedre vilkürene for arbejderklassen og i sÌrdeleshed for de børn og unge, der voksede op under fattige kür som han selv og som de tusindvis af mennesker, han havde mødt pü sine mange rejser rundt om i landet som journalist for Social-Demokraten.
A.C. Meyer (1858-1938) var dansk stukkatør, socialdemokrat, journalist, forfatter og politiker. Fra barnsben lÌrte han fattigdommens vilkür at kende, og fra sit hjem pü Nørrebro i København overvÌrede han arbejdernes kamp for bedre vilkür. Konfrontationen mellem politi og arbejdere under Slaget pü FÌlleden i 1872 gjorde stort indtryk pü den unge Meyer, og allerede som ung lÌrling pü en symaskinefabrik holdt han sine første politiske taler. Han blev hurtigt en del af fagbevÌgelsen og siden medlem af Socialdemokratiet, hvor han arbejdede som journalist for partiets dagblad Social-Demokraten. I 1895 blev han valgt til Folketinget, hvor han sad frem til 1932. Gennem hele sit liv og politiske virke var han stÌrkt optaget af at forbedre forholdene for fattige og isÌr nødlidende børn og grundlagde derfor hjÌlpeorganisationen Børnenes Kontor i slutningen af 1890'erne. Børnenes Kontor eksisterer stadig og uddeler beklÌdnings- og fødevarehjÌlp til vÌrdigt trÌngende børn.