I 1926 fandt professor Hans Brix en ukendt selvbiografi af H.C. Andersen. I nÌsten et halvt ürhundrede havde manuskriptet befundet sig i Det kgl. Bibliotek, uden at nogen havde vÌret klar over dets eksistens. Hans Brix kaldte erindringerne for H.C. Andersens Levnedsbog. Andersen omtalte imidlertid selv ungdomsvÌrket som sine Erindringer. I følge Topsøe-Jensen er Erindringer ikke blot vor vigtigste kilde til studiet af den store digters ungdomsliv, men overhovedet en af de mÌrkeligste selvbiografier i den danske litteratur.
Med Jens Jørgensens omfattende kommentarer til vÌrket für Erindringer en ny dimension og et nyt liv. Med den nye viden, der her lÌgges frem, underbygger historikeren Jens Jørgensen sine teorier om eventyrdigterens kongelige oprindelse.