(0)

Hvem myrdede Peggy Sue 3? - Hvis blikke kunne dræbe

E-book


Hope Hubbard er glad, da hendes kæreste, Jess Gardner, bliver renset for mistanke, men morderen er stadig på fri fod, og stemningen i byen er anspændt.

Hvem tilhører de kondisko, som man fandt aftryk af i nærheden af gerningsstedet? Onde tunger gætter på, at de tilhører Lacey Pinkerton. Men så dukker en skruenøgle op, der tilsyneladende er mordvåbenet. Skruenøglen tilhører Spike Navarone, Peggy Sues kæreste, men da politiet kommer for at hente ham, er han forsvundet...

Livet bliver vendt op og ned i den lille californiske by Paradiso, da en smuk ung pige bliver myrdet, lige efter hun har vundet gymnasiets årlige skønhedskonkurrence. Gennem fire spændende bøger følger vi opklaringen af mordet og de resterende kandidater til titlen som Peggy Sue – den titel, der kostede den unge pige livet.

Eileen Goudge (f. 1950) er en amerikansk bestsellerforfatter, hvis bøger er blevet oversat til en lang række fremmedsprog og har vundet stor popularitet i hele verden. Hun har både skrevet bøger til voksne og unge og har særligt udmærket sig for sine romantiske spændingsromaner.