"Ingen kan se døden i øjnene.
Ingen kan vĂŚre fuldstĂŚndig afklaret eller helt ligeglad med dødens realitet. Men fordi vi ikke kan se døden i øjnene, kan vi godt tale om den og tale lige ud om den â vi kan i hvert fald komme lĂŚngere i den ĂĽbne samtale end udenoms-snakken gør det.
I dødsannoncer er meget fü døde. De er güet bort, de er ikke mere, de har füet fred eller er sovet ind, og om et gammelt menneske pü over 90 ür kan man lÌse, at det pludselig er revet vÌk, selvom det ikke kan komme helt bag pü nogen, at mennesker dør, nür de har nüet sü høj en alder."
SjÌlesørger og sogneprÌst Bente Chernitz fortÌller om de mange tanker og overvejelser, der kommer, nür man für at vide, at man selv eller en af ens nÌrmeste skal dø. Nogle tør nÌsten ikke se sandheden i øjnene, mens andre overvÌldes af angst, depression, hübet om et liv efter døden og en barmhjertig Gud. Bogen er gavnlig lÌsning for ethvert menneske, men sÌrligt dem, der har svÌrt ved at snakke om døden.
Bente Chemnitz (1951-2006) var en dansk sogneprÌst og forfatter, der skrev en lang rÌkke bøger om menneskets forhold til døden. Hun var lÌnge ansat som hospitalsprÌst pü Rigshospitalet og efterfølgende Roskilde Amts Sygehus Køge. I mange ür fulgte Bente Chernitz sjÌlesørgeruddannelsen hos psykiater à se Stubbe Teglbjerg og übnede sidenhen en klinik for sjÌlesorg, hvor hun rüdgav folk om døden.