(1)

Kærlighed ved første hik

Audiobook


I dagens episode ser Lene og Louise på den danske ungdomskomedie 'Kærlighed ved første hik' fra 1999. Den danske (og måske mere relaterbare) pendant til 'American Pie', hvor vi følger 1.g'eren Viktors jagt efter 3.g'eren Anja. En film, der handler om 'første gange', lyst og hvor det vrimler med eufemismer. Lene og Louise taler om romantiseret stalking, fraværende forældre og alt for investerede lillebrødre.

Anden omgang

I denne podcast vender værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard tilbage til deres ungdom i 90'erne og 00'erne for at genbesøge datidens popkulturelle fænomener med modne og kærligt kritiske 2023-briller på.

Det skal handle om de film, musikvideoer, popstjerner og bøger, der har formet en hel generation, der nu er blevet voksne og klogere - eller er vi?

Louise ’Twerk Queen’ Kjølsen: Forfatter, danser, debattør og psykolog. Kendt under kunstnernavnet Twerk Queen, og som debattør indenfor emner som krop, køn, seksualitet og normer.

Lene Stavngaard: Chef for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser hos Red Barnet. Tidl. direktør i Sex & Samfund.