SÞndag d. 18. marts 1956 er den 14-Ärige Marie pÄ vej til K.B. Hallen. Hun er glad og spÊndt, for den et Är Êldre Peter har lovet hende en is, hvis hun kommer og ser ham spille hÄndbold. DesvÊrre bliver hun nÞdt til at tage sin lillebror med i barnevognen. Hun skal nemlig passe ham to timer hver dag. Og hendes lillebror er for grim, synes hun, sÄ hun hÊnger en ble for kalechen, sÄ man ikke kan se ham, og sÄ stiller hun barnevognen bag en gyvelbusk, da hun gÄr ind i hallen.
Da kampen er fĂŠrdig, og Peter og Marie skal sige farvel, opdager de et mĂŠrkeligt hul i K.B. Hallens mur. De kigger i hullet â og er vĂŠk. Et Ăžjeblik efter befinder de sig i en stor seng i et kinesisk vĂŠrelse, og da de efter en del besvĂŠr kommer ud fra vĂŠrelset, opdager de, at de er i Frederiksberg Have, og at alt er anderledes â De er i 2020, midt i coronatiden.