Op på BOARDET! KLAR! PARAT START!
Hej, jeg hedder Leevi, og jeg bor i Sealand – en verden dybt nede under jorden. Her er der store vandbyer, vældige undervandsbiblioteker, havfruer og en masse dyr såsom kæmpegopler, som man ikke skal lægge sig ud med. Lyder det spændende? Det er det også.
Heldigvis har jeg verdens bedste firbenede ven og beskytter: Boo, en vaskeægte havpuma! Han er den sidste af sin art og frygtet af alle. Jeg håber, at vi får lov til at deltage sammen i det næste Oceanis-løb, for så er sejren så godt som vores. Men pludselig går min havpuma fra at være jæger til at være jaget. Og nu er det kun mine venner, Kala og Enno, der kan hjælpe os …
Oceanis er en graphic novel-serie fyldt med eventyr og spændning. Væddeløb gennem brændingen er den anden bog i serien, som er skrevet af Anna Ruhe og illustreret af Max Meingold.