(0)

Pigen fra Danmark. Et rids af Karen Jeppes liv og gerning

E-book


I dag huskes hun kun af få – men den danske nødhjælpsarbejder Karen Vel Jeppe er intet mindre end en verdenshelt. Hun viede sit liv til at hjælpe armenierne, der gennem mange år havde været forfulgt af tyrkerne. Først på et børnehjem i Urfa, siden under første verdenskrig, hvor hun reddede mange armeniere fra folkedrab, og sidst i en flygtningelejr i Aleppo, hvorfra hun også reddede omkring 2000 armenske kvinder ud af en arabisk haremstilværelse.

Ingeborg Maria Sick fortæller i denne biografi den gribende historie om den danske kvinde, der også er kendt som Armeniernes moder.

”Pigen fra Danmark” udkom første gang i 1928.

Ingeborg Maria Sick (1858-1951) var en dansk forfatter. Hun var økonomisk uafhængig og arbejdede i flere perioder af sit liv frivilligt som sygeplejerske i fattigkvartererne i København, London og Paris. Hun var desuden stærkt religiøs, hvilket hendes mange bøger også bærer præg af. Sick skrev både romaner, noveller, digte, biografier og et enkelt skuespil. Hendes bøger er oversat til flere sprog.