(6)

To på ti - En monstervild ide

audiobook


Tvillingerne Hans og Grete (nej, ikke dem fra eventyret) skal være alene hjemme, mens deres forældre er på ferie. De skal se masser af Netflix og være på YouTube, købe pizzaer og gøre præcis, hvad de har lyst til. Eller det tror de i hvert fald, men så rammer sandheden dem: De får en lang liste med pligter, deres mærkelige bedstefar kommer for at passe dem, forældrene har fyldt køleskabet med MEGET sund mad og værst af alt: Der er slukket for internettet! Hans og Grete er nødt til at lægge en plan, som kan redde ugen. En plan, som involverer naboens wi-fi, alle deres lommepenge og en robot. Men intet går som planlagt. Slet intet.

TO PÅ TI er en sjov og vanvittig serie af Thomas Brunstrøm (Sallys far) og Sophie Souid (Alf & Bjørn redder verden). Serien er gennemillustreret i farver af Kim Dalsgaard.

Thomas Brunstrøm er forfatter, freelancejournalist og filmanmelder. Han debuterede i 2015 med børnebogen "Dengang Sallys far var dreng". Siden har bøgerne om Sallys far været en stor succes.

Sophie Souid er en dansk forfatter, der står bag en lang række populære børnebøger. Hun er særligt kendt for bøgerne "Alf og Bjørn redder verden".