Johanne Buchardt skrev "Vejen mod nord" i sommeren 1943. Romanen skulle vÊre udkommet samme efterÄr, men blev forbudt af de tyske censurmyndigheder. à rsagen til forbuddet var de stÊrke paralleller mellem bogens portrÊt af besÊttelsestiden og nogle begivenheder, der fandt sted i Danmark omkring Är 1200. Dengang besluttede Kong Valdemar Sejr, som et led i sine imperialistiske bestrÊbelser, at omlÊgge den Êldgamle hÊrvej op gennem Jylland. MilitÊre hensyn krÊvede, at vejen blev fÞrt gennem en landsby, og bondebefolkningen i landsbyen blev derfor fordrevet fra deres hjem. Med parallellen belyser Johanne Buchardts bog forholdet mellem magt og ret under 2. Verdenskrig.
Det lÄ ikke i kortene, at Johanne Buchardt (1903-1948) skulle blive en berÞmt og velhavende forfatter. Hun voksede op under fattige kÄr som plejebarn i provinsen og mÄtte tidligt tage arbejde som kÞkkenpige og syerske for at tjene til livet. Men efter sin forfatterdebut i 1936 skrev Johanne Buchardt seks romaner pÄ syv Är. BÞgerne var populÊre blandt lÊserne, og blev oversat til flere nordiske sprog. I 1945 modtog hun Kollegernes Êrespris for romanen "Der gÄr ingen vej tilbage".