Det begynder den dag en mystisk halvlillesÞster ankommer mutters alene med bussen. Hun hedder Linda, og med sig har hun en lyseblÄ kuffert. I kufferten ligger en brugsanvisning. PÄ Linda. For Linda er lidt ud over det sÊdvanlige. Det er i Berlinmurens, prÊsident Kennedys og Jurij Gagarins Är. Finn bor alene med sin mor i en lejelejlighed i Oslos nybyggede forstÊder. Livet er at fÄ et tv-apparat, spille mikado og bytte jernkugler med sin bedste ven, Freddy 1; men ogsÄ at fÄ og give bank. Finns hverdag er struktureret, nÞjsom og hÄndfast socialdemokratisk. Men sÄ kommer Linda, og tilmed flytter en gÄdefuld lejer ind, sÄ der er rÄd til et nyt tapet. Og hos moren, der i Finns Þjne er selve tilvÊrelsens grundfjeld, spores der pludselig tegn pÄ fortrÊngninger og dÊkmanÞvrer. Det bliver et Är med mange omvÊltninger for Finn og mor.
VIDUNDERBARN er en roman om at blive voksen, om svigt og kÊrlighed og tab og hÄb, om at gÞre sine erfaringer i en verden, der indimellem byder pÄ barske lÞsninger.
Pressen skriver:
âDet er vanskeligt at forklare, hvorfor man som lĂŠser simrer af fornĂžjelse hele vejen over denne ikke specielt opbyggelige historie, men grunden mĂ„ vel vĂŠre Roy Jacobsens eminente fortĂŠllegreb, hvormed han undgĂ„r at gĂžre sine personer til ofre eller sociale tilfĂŠlde. Det er de nemlig ikke, og sĂ„dan opfatter de ikke sig selv. De er tvĂŠrtimod fulde af initiativer og udvikler i lĂžbet af romanen nye muligheder og evner hos hinanden ⊠Her befinder vi os i norsk prosas mesterklasse, og det bĂžr man overbevise sig selv om ved selvsyn.â
â Lars Bonnevie, Weekendavisen
âRoy Jacobsen tegner et intimt tidsbillede af Norge i 60'erne. Om tilvĂŠrelsen som en overgangstilstand med flydende vĂŠrdier. Fra et Ă„r, hvor der blev bygget Berlinmur, det fĂžrste menneske blev sendt i rummet, og velfĂŠrdsstaten tog form.â
â Torben BrostrĂžm, Information
âI VIDUNDERBARN fremstĂ„r alt i den store humors nĂ„dige belysning, selv om undersiden er mĂžrk nok. Roy Jacobsen mestrer kunsten at skrive om nogle, der har det dĂ„rligt, sĂ„ dem, der lĂŠser det, fĂ„r det bedre.
Romanen er en lille, sĂžrgmunter perle.â
***** â May Schack, Politiken
â En lille perle om barndommens lune rede og kolde vinde ⊠NĂ„r Roy Jacobsen er bedst, hvad han er i denne roman, er han fuldt pĂ„ hĂžjde med sine stĂžrste landsmĂŠnd.â
â Liselotte Weimer, Kristeligt Dagblad
â En bog fyldt med menneskevarme.â
***** â Jonas Hindsholm Bentzen, BĂžrsen