(22)

WILD - en fortælling om at fare vild og finde sig selv igen

audiobook


Cheryl Strayed var 22 år, da hun mistede alt. Hendes mor døde af kræft, hendes ægteskab gik i opløsning, hun droppede ud af college, begyndte at tage heroin ... Fire år senere havde hun nået bunden og tog så den mest impulsive beslutning i sit liv: Helt alene begav hun sig ud på ekstremt krævende vandrerute, Pacific Crest Trail, der strækker sig i et 4000 km langt bælte fra Californien til Canada.

Først da den unge kvinde står i vildmarken, med en rygsæk der er så tung at hun ikke kan løfte den, går det op for hende hvad hun har indladt sig på. Hun er for stolt til at opgive, så hun trodser sin angst – og begynder at gå! Her i den rå natur med klapperslanger, bjørne, pumaer bliver hun konfronteret med sig selv på godt og ondt. Mens hun tilbagelægger kilometer efter kilometer, lader hun i sit indre sit eget splintrede liv passere revu. Langsomt finder hun tilbage til den person hun engang var, og hendes historie samler sig i et nyt og sandere billede.

WILD er skrevet med spændingsromanens drive. Man overgiver sig fuldstændig til den gribende historie om en rejse der først bringer en ung kvinde til vanviddets rand, så gør hende stærkere og til sidst gør hende hel.

WILD er en NEW YORK TIMES bestseller og udvalgt til Ophrah Winfreys bogklub.

ANMELDERNE SKREV

"Den er et dybt personligt projekt, der - genfortalt som det er, med indsigt, klogskab, humor og godt sprog - vedkommer alverden (...) For læseren er det først og fremmest rejsen og refleksionerne undervejs, der gør »Wild« til noget særligt: velskrevet, dramatisk og tankevækkende erindringslitteratur, eller sagt på en anden måde: begavet hverdagsfilosofi krydret med litterære henvisninger, indsigt og perspektiv."

- 4 stjerner, Berlingske

"På vej henover fortvivlelsens tinder og dale til målet synes alt i livet at få et mere konkret udtryk, og de nærværende problemer som myg, sult og tabte vandrestøvler bliver efterhånden en katalysator for at kunne forholde sig til de mere æteriske problemer i livet. Som læsere oplever vi det naturligt kædet sammen med hendes opklarende flashback til årene, hvori hun tabte sig selv. Man bliver i den grad taget med, så man netop forstår denne sammenhæng mellem det små og det store."

- Jyllands-Posten