Black Horror
Folk som har lÊst en eller flere af mine bÞger, siger ofte at de fÞles meget visuelle. Det er som at lÊse en film. For mig er det som at skrive en film. SÄ snart plottet ligger klart med personer osv. , lader jeg billedstrÞmmen flyde og skriver simpelt hen scenerne ned i den rigtige rÊkkefÞlge. Jeg har altid vÊret storforbruger af film og tegneserier, men pÄ mine gamle dage er jeg ogsÄ blevet mere og mere interesseret i traditionel malerkunst. I Ärevis har jeg beundret den hollandske, surrealistiske tegner og maler M. C. Escher. Eschers kunst er sÄ spÊndende, fordi den pÄ én gang er uhyre prÊcis og samtidig komplet kaotisk. Et typisk eksempel er billedet RelativitÀt, hvor menneskelignende skikkelser gÄr op og ned af trapper i et hus, som vender i alle mulige retninger. Tegningen ser rigtig ud, men den er fuldkommen forkert. Det er bare ikke til at sige prÊcis, hvor den er gal for alt hÊnger ulÞseligt sammen. Min idé med denne lille horror-historie var at forsÞge at overfÞre et Escher-paradoks til tekst. Af gode grunde kan jeg ikke rÞbe sÄ meget af handlingen, men plottet kredser omkring Timmy pÄ 7 Är, som har opdaget at der bor et monster i hans kÊlder. Monsteret er menneskeÊdende og det forlanger, at Timmy skaffer mad til det. Timmy tÞr ikke sige monsteret imod. SÄ havner han nemlig selv pÄ menukortet. Efter endt lÊsning skulle bogen gerne pÄ én gang hÊnge sammen og falde fuldstÊndig fra hinanden. LÊseren mÄ dÞmme om eksperimentet er lykkedes eller ej.
