(3)

32. Franklin D. Roosevelt

Hörbuch


I dette afsnit af ‘POTUS’ har Lars Græsborg Mathiasen og Anders Agner besøg af Niels Bjerre Poulsen, lektor ved Center for Amerikanske studier ved Syddansk Universitet og forfatter til adskillige bøger om USA og amerikansk politik. Sammen taler de om Franklin Delano Roosevelts liv og virke. En mand, hvis politiske karriere blev præget af 2. Verdenskrig, sygdommen polio og de omfattende reformer bedre kendt som ‘New Deal’, som fik USA ud af en voldsom depression.

POTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.

Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.

Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.