(2)

Blindgang

Hörbuch und E-Book


Med Blindgang har Marianne Fredriksson på ny skabt en stor roman, spændende og fuld af indsigt.

Blindgang begynder med et mirakel i et lille svensk sogn. Den tiårige Sofia har særlige psykiske evner, der gør, at hun kan bevæge sig ud over den synlige dagligdags tilværelse og ind i en fantasiverden, hvorfra hun formår at projicere sine drømme ud i virkeligheden. Evnerne forskrækker hendes omgivelser, da de får fortrængte traumer frem. Bag facaderne skjuler sig ting, som man aldrig kommer til at forstå, men også meget, som man kan forstå, hvis man får lidt hjælp. Den hjælp giver Marianne Fredriksson med sit kærlige menneskesyn, sine gode iagttagelser og en afvæbnende humor.

Marianne Fredrikssons romaner bearbejder det ubevidste. Det er de eksistentielle vilkår for opvækst og udvikling, der interesserer hende, og hun beskriver disse vilkår på en måde, så enhver må føle sig grebet om sjælen. Hun er ikke alene en fornøjelse at læse - hun er en nødvendighed. Derfor har hendes forfatterskab så mange begejstrede læsere.

Pressen skrev:

»Marianne Fredriksson kan fortælle en historie så almenmenneskelige forhold berøres med varme, hvad der har gjort hende til en af de mest sælgende forfattere i Europa.«

- Eva Pohl, Berlingske Tidende

»Det er en varm, bevægende roman, der fænger fra første side, og den vil vække begejstring hos både gamle og nye læsere.«

- Anny Skov Madsen, lektørudtalelse fra IBC