Året er 1914, da det fattige, katolske ægtepar, Antonas og Izabella Adamovizc, og deres to børn drager fra Skt. Petersborg for at søge lykken i mulighedernes land, USA. Imidlertid rækker pengene ikke til rejsen over Atlanten, så familien strander i Danmark. Her følger vi Antonas, Izabella og de næste to generationer af familien på deres rejse mellem to kulturer, hvor vi bliver en del af deres dilemmaer i forhold til det danske samfund, religionen og ikke mindst kærligheden i perioden 1922-2007. Denne rejse indeholder elementer, der er vidt forskellige for hvert enkelt familiemedlem og strækker sig fra religiøs fanatisme, bizarre forestillinger om egen betydning, sindssygdom, kompliceret kærlighed over frihedskamp til stofmisbrug og deraf følgende aids. Alt sat i relief ved hjælp af tidsbilleder, der forsøger at indfange stemningen under den hastige udvikling i Danmark i det 20. århundrede.
Bogen giver et spændende indblik i, hvad det vil sige at leve i en lille, religiøs minoritetsgruppe, som på mange måder er assimileret i det danske samfund, men som alligevel lukker sig om sin strenge morallære, der op gennem tiden kommer til at stå i stadig skarpere kontrast til de danske normer, når det drejer sig om så personlige emner som sex, prævention, abort og skilsmisse.
Om forfatteren:
Benedikte Herold Jensen er født i 1954 i Vejle. Hun er vokset op i en katolsk familie i hjertet af Vejle.
I 1973 startede hun på journalistuddannelsen på Journalisthøjskolen i Århus, men skiftede året efter til en erhvervssproglig uddannelse på Handelshøjskolen i Århus, hvor hun blev færdig i 1978.
Siden 1978 har hun undervist på handelsskolen i engelsk, tysk og kulturforståelse.
Benedikte har tidligere fået udgivet lærebøger i engelsk. "Dansk ved et tilfælde" er hendes første skønlitterære udgivelse.
Flaptekster:
Da dagen endelig kom, havde hun ikke kunnet spise noget, og hun kunne mærke en rumlende fornemmelse i maven, som blandede sig med kvalmen, som sad længere oppe i kroppen. Næste gang var det hendes tur. Hun kiggede på det mørkerøde velourforhæng, der havde farve som størknet blod. Hun kunne stadig nå at løbe væk, bare løbe og løbe, indtil hun undslap dem, der ville indfange hendes sjæl. De blodrøde bølger i forhænget bevægede sig, og Jørgen kom ud. Som en marionetdukke trukket af usynlige snore bevægede hun sig over de sorte stenfliser og trak med et alt for kraftigt ryk det hemmelige tæppe til side. Hun glippede med øjnene for at vænne sig til mørket i det lille bur, knælede så ned foran gitret med små huller i, som adskilte hende fra præsten. Præstens lugt af cigaretrøg blandede sig med kirkens lugt af vievand, bonevoks og røgelse.
187 sider, blødt omslag m/flapper