Den sidste aften er sidste bind i trebindsværket Kærlighedens årstider (1927), Det rige efterår (1928) og Den sidste aften (1930).
Milli Hahn er i Den sidste aften midaldrende, ung bedstemor. Romanen udspiller sig i perioden omkring første verdenskrig, tegnet i dystre glimt fra Tysklands mobilisering. For Milli er erotikken stadig den drivende kraft, men mindre ukompliceret end før. Agnes Henningsen skildrer den aldrende kvindes vekslen mellem resignation og opblussende livslyst – og balancegangen mellem trangen til at elske og blive elsket, og angsten for at ydmyge sig. Den fri kærlighed og den fri selvudfoldelse er stadig Millis og Agnes Henningsens program. Men omkostningerne tegnes tydeligere i seriens sidste bind.
Tonen, Stilen kan være saa overlegen, saa sikker, for der er jo ikke en dybere Viden om Kærlighedens Væsen end den, Fru Agnes Henningsen er naaet til. Hun kender det Altsammen. Beregningen og Løgnen og Kulden, den ærlige Bestræbelse og den nødvendige Udvikling, og trods alt den yndige Varme i det, der kaldes Kærlighed. Hun kender det Altsammen.
Tom Kristensen. Tilskueren
Det er underligt, at det ansete Forlag Gyldendal Aar efter Aar vil udgive Fru Henningsens Bøger. Denne er som de tidligere Skildringer af nogle halvgamle Damers erotiske Tøjlesløshed.
Flensborg Avis
Afklædt alle ’Kunstens spraglede Klude er Milli Hahn dog ikke andet end et mandgalt Hunkøn, som ikke kan ældes med Ære.
Oscar Geismar. Sorø Amtstidende
Det er en redelig Bog, skrevet af et betydeligt Menneske. Den vil kun virke brutalt paa de moralske Hyklere.
Vestivll. Soc. Dem. Esbjerg