En gammel mand vågner midt om natten på sit lille hotelværelse, og for at slippe af med krampen i benene går han en lille tur ned ad den mørke hotelgang. Der i mørket får han øje på en hvidklædt kvindeskikkelse, der glider ud af en af de fremmede gæsters værelse. Der er ingen tvivl for manden om, at det må være hans unge, elskede datter, der nu skynder sig ind på sit værelse. Hans første indskydelse er at prygle hende, men den må hurtigt vige for mere triste tanker. Den gamle fars hjerte er ved at knuses, og selvom han håber, hun vil give ham en eller anden god forklaring, som han ikke selv kan hitte på, så frygter han alligevel morgenens komme, hvor han vil skulle stå ansigt til ansigt med hende og se hende falde fra sin piedestal.
Foruden titelnovellen indeholder ”Et hjertes undergang” fra 1957 fire andre fortællinger.
Stefan Zweig (1881-1942) var en østrigsk forfatter, dramatiker og journalist. Han voksede op i Wien i et velhavende, jødisk hjem, studerede filosofi og litteraturhistorie og blev som ung forfatter del af de avantgardistiske kredse. I 1920’erne og 30’erne var han en af Europas førende forfattere. Zweig havde, som pacifist, med gru oplevet Første Verdenskrigs rædsler. Da Hitler kom til magten, slog han sig ned i England og rejste derfra videre til USA og Brasilien. I fortvivlelse over Europas fremtidsudsigter begik han og hans hustru selvmord i 1942.
