(117)

Familien Winther

Hörbuch und E-Book


Familien Winther er første bind i Familien Winther-serien.

En familiekrønike foldes ud i en fortryllende og uimodståelig serie om livet i den velhavende Winther-familie. Serien udspiller sig i Trondhjem mens 1800-tallet går på hæld. I Norge er en ny æra begyndt og økonomisk nedgang truer, mens arbejderklassen spirer og kvinders rettigheder styrkes. Med alt dette står gamle traditioner for fald. Vi følger kvinderne i familien Winther, både i de overdådige herskabsstuer og i de travle og sydende køkkener, men også i deres drømme, deres længsler og i deres håb for livet og fremtiden.

Der er foreløbig 6 bind om Winther-dynastiet, så der er mere hvor det kommer fra når læseren bliver hooked på Katrine Wessels stort anlagte serie – med kærlighed, dramatik og skjulte hemmeligheder.

Cecilia Winther er ledende societykvinde i Trondhjems bedre borgerskab. Alles øjne hviler på hende, og de andre byfruer følger ivrigt med i alt, hvad hun gør og siger. Men sommeren 1898 bliver et vendepunkt for Cecilia, da hendes ældste søn flytter hjem med sin nye hustru, Ellinor. Ellinor er nyrig og moderne, og hun stiller spørgsmålstegn ved det meste i Cecilias liv. Pludselig ser alt ud til at glide ud af Cecilias hænder, og bag den glitrende facade må hun kæmpe for at bevare familielykken.