(9)

Forbandede mødom

Hörbuch und E-Book


Maria og Christina har været bedsteveninder i evigheder og har ingen hemmeligheder for hinanden. Men da Christina får en ny kæreste, bevæger hun sig hurtigt ind i en verden, hvor Maria ikke kan følge med. Endnu. For hvad sker der, hvis ikke Maria også selv går i seng med sin to år ældre kæreste? Vil han så slå op med hende? Det er Christina helt overbevist om, og så er det mindre vigtigt, om Maria egentlig føler sig parat. Alle andre gør det jo.

Det skulle have været en sommer med venskab, forelskelse og fester, men i løbet af de solfyldte dage og varme nætter skrider verden og mange af dens grænser langt ud for Maria …

Sarah Engell er en spændende, ny stemme i dansk ungdomslitteratur. I et let tilgængeligt og direkte sprog skriver hun om de ting, som fylder i enhver teenagers liv – familie, venskab, kærlighed og ikke mindst sex og seksualitet, og hvordan man finder sit eget ståsted i den flodbølge af påvirkninger, der kommer fra alle sider.

Forbandede mødom er Sarah Engells anden roman. Hun har tidligere udgivet Hvis bare … på Forlaget Carlsen.