0.0(0)
Krimibureauet

Forbrydelsens fader Søren Sveistrup gæster bureauet - En samtale om filmatiseringer, succes og stres

I 2007 lagde Søren Sveistrup de danske gader øde søndag aften, da hans tv-serie 'Forbrydelsen' blev sendt på Danmarks Radio. Serien var banebrydende for tv-krimien, og lagde fundamentet for den form vi kender fra utallige krimiserier i dag. Søren Sveistrup gæster i dette afsnit 'Krimibureauet' for at tale om at gå fra at skrive tv-dramaer til at skrive bøger, og hvad det har givet ham af læring undervejs.

Værterne Stefan Ahnhem og Lone Theils taler om at blive filmatiseret, og hvordan det er at se sine karakterer og sin historie blive vækket til live i et helt andet format end det oprindeligt var tiltænkt.

Værter: Lone Theils og Stefan Ahnhem

Gæst: Søren Sveistrup

Klipper: Caroline Juul Mørck

Redaktør: Andreas Lindinger Saxild

Krimibureauet

Podcasten til dig der elsker at nørde i krimier. Træd ind på bureauet, hvor bestsellerforfatterne Stefan Ahnhem og Lone Theils tager krimien dødsens alvorligt. Vi dykker ned i forfatterskaber og snakker plot, skriveteknik, berømmelse, sårbarhed og alle de andre ting, der findes mellem linjerne med branchens bedste talenter. Både dem, der står på forsiden af bogen, og dem der trækker i trådene.

Stefan Ahnhem (f. 1966) har de seneste 20 år skrevet manuskripter til en lang række film og tv-serier. Hans egen krimiserie om Fabian Risk udkommer i over 30 lande og er solgt i mere end to millioner eksemplarer. Ahnhem blev tildelt Crimetime Specsavers Award 2015 for sin første bog, ”Offer uden ansigt”. Bog to, ”Den niende grav”, blev tildelt den tyske krimipris MIMI, og med ”Atten grader minus” fik han sit store gennembrud i Sverige og internationalt.

Lone Theils (f. 1971) er journalist og har blandt andet været korrespondent for Politiken og Berlingske Tidende. Hun var bosat i London i mere end 16 år, men bor nu i Danmark, hvor hun arbejder som fuldtidsforfatter og freelancejournalist. Blandt andet er hun kommentator på DR og TV2.


Reihe:

Format:

Dauer:

Sprache:

Dänisch