Henrik Pontoppidan giver i seks noveller et trøstesløst billede af husmandsklassens elendige sociale forhold i 1880'ernes Danmark. Druk, fattigdom og håbløshed er den daglige følgesvend.
Vi hører om det fattige barn, der begraves uden større dikkedarer, og vi møder den gamle kone, som brutalt bliver kastet på fattiggården. For andre går det egentlig den rigtige vej, men så kommer den brutale død, en uønsket graviditet eller bristede håb og ødelægger det hele.
Novellerne i denne samling er blevet betegnet som Pontoppidans bedste husmandshistorier.
