"Hamskifte" er anden del af Henrik Pontoppidans erindringer og starter, da han som teenager kom til København fra Randers for at læse til polyteknikker. Et ophold i Schweiz fik de digteriske evner til at røre på sig, og Pontoppidan fortæller om tilblivelsen af sit første værk, "Syndebukken", og hvorfor han endte med at brænde det.
Bogen er også et spændende billede på opbrudstiden, hvor bønderne og arbejderne rejste sig i samlet flok mod deres undertrykkere og gjorde oprør mod den sociale uretfærdighed, som Højre-regeringen tvang ned over hovedet på folket.
"Hamskifte" efterfølges af erindringsbøgerne "Arv og gæld" og "Familieliv".
Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.
