En ensom skolelærer får en hvalp, der bliver hans tro følgesvend gennem de næste 13 år. Når han suser ned ad skiløjperne, er hvalpen med i hans rygsæk. Efter nogle år bliver det ubrydelige venskab sat på prøve, da forfatteren får en kæreste. Den velopdragne hund begynder at bide klatrereb i stykker, og ejeren finder dens efterladenskaber foran døren til soveværelset.
Da hunden dør, rammes forfatteren af en enorm sorg og ender med at skrive Hans lugt efter regnen om sin sorg, der kan føles som at miste et familiemedlem. Bogen er en poetisk hyldest til den livsglæde, de har oplevet sammen.
Titlen Hans lugt efter regnen er en reference til den karakteristiske lugt, en hund har efter at have været ude i regnen. Mange bryder sig ikke om lugten, men for hundens ejer vækker lugten genkendelse og stærke følelser.
