Klare, gådefulde digte om kærlig overgivelse, det bundløse mørke og barndommens nuancer.
Helikopter igen, vi er
to byer forbundne. Paddehat,
tvilling, man kan
drukne, det er
vandet, der er
uhyggeligt. Feltet
af genskin midt i pupillen,
spejlingen siger
intet om dybden. Dagene
synker næsten forsagte. Der
er et kærtegn, en
skønhed, dit
ansigt, et sejl
ved en hjemkomst.
