(0)

Jan og seksdages-mysteriet

E-Book


Jan er jo efterhånden ved at udvikle sig til et førsteklasses mandfolk, og efter den verdensomsejling, som han så uventet måtte afbryde, har han herhjemme været indviklet i adskillige spændende og dramtiske eventyr, men i "Jan og seksdages-mysteriet" kommer han dog ud for enn af sit unge livs største prøver. Det bliver til en ubønhørlig kamp, sprængfyldt med dramatiske episoder, men selv om det kniber uhyggeligt, lykkes det dog i den sidste ende Jan at klare situationen.

Jan er ikke som drenge er flest - han er nemlig en fortrinlig detektiv, der opklarer alt fra juveltyverier til narkotikasmugling. Sammen med sin ven Erling og schæferhunden Boy oplever Jan lidt af hvert. Og han må ofte tænke hurtigt, hvis han skal komme helskindet hjem igen. Forbrydere er nemlig sjældent særligt venlige over for mesterdetektiver...

Serien om Jan er en klassiker inden for børne- og ungdomslitteratur.

Jan-bøgerne er skrevet af Knud Meister (1913-1989) og Carlo Andersen (1905-1970 ).

Knud Meister var uddannet journalist, og i løbet af hans mangeårige karriere nåede han at være tilknyttet en lang række dagblade og redaktioner, bl.a. Ekstrabladet, Berlingske Aftenavis og Time Magazine.

Carlo Andersen var krimiforfatter og udgav i 1940‘erne en række velfortalte krimier for voksne.

Sammen formåede Meister og Andersen at skrive intet mindre end 81 Jan-bøger i perioden 1942-1964.