(0)

Kurt Danners bedrifter: Kongen af Mexico

E-Book


Don Juan Obregon burde måske nok være lettet over, at det ikke gik værre. Den privilegerede rigmand havde nemlig valgt at støtte den forkerte præsidentkandidat – ham, der døde under valgkampen, og det var kun ved at donere en ordentlig portion penge til den nye præsident og ved at love at blive langt ude på landet på sit gods, at han reddede sig fra henrettelse. Men efter at have sumpet på godset et stykke tid begynder don Juan at blive bitter over den dårlige behandling, og han lægger en plan, for hvordan han kan få hævn – en dumdristig plan …

NB! Serien "Kurt Danners bedrifter" er udgivet i 1940‘erne og skal ses i denne historiske kontekst. Værkets persontegning og sprogbrug er ikke udtryk for forlagets holdninger. Værket er udgivet som et historisk dokument, der beskriver sin samtids menneskeopfattelse.

Peter Anker er pseudonym for den danske forfatter Niels Meyn (1891-1957), som skrev et hav af børnebøger og krimier under flere forskellige pseudonymer, heriblandt Arne Klint og Ellinor Bell. Niels Meyn debuterede i 1904 med "Den stjålne undervandsbåd" og nåede at udgive hele 226 værker inden sin død i 1957.

Kurt Danner er en eventyrlysten dansker med begge ben plantet solidt på jorden. Sammen med sin makker, Bill, rejser han verden tynd, og hvor end han kommer hen, viser der sig at være gåder at løse, damer at redde eller forbrydelser at opklare.