Roman om Ketty, en midaldrende isenkræmmerfrue fra provinsen, der pludselig har fået nok af livet som »medarbejdende hustru« med dobbeltfunktion i forretningen og »privaten« og rejser til København. I løbet af et forfrossent år gennemgår hun her en smertefuld forvandlingsproces fra isenkræmmerfrue til selvstændigt individ. Smertefuld fordi den indebærer afkald på mange planer, ydmygelser, resignation og opgør med alle hendes tillærte værdinormer.

Jytte Borberg, født 1917, debuterede 1968 med novellesamlingen Vindebroen. Forinden havde hun fået offentliggjort kortere ting i tidsskrifter. I 1970 kom romanen Nældefeber, der ligesom novellesamlingen bevæger sig i en symbolverden, hvor fremmedgjortheden har en fremtrædende plads.

I de to senere romaner Orange (1972) og Turné (1974) har Jytte Borberg nærmet sig en mere realistisk fortællemåde. Begge bøger behandler temaer, der griber ind i kvindedebatten, men synsvinklen er ny.

Hun slog for alvor sit navn fast i læsernes bevidsthed med Eline Bessers læretid (1976) og Det bedste og det værste (1977).