EN GAMMEL DAM

EN FRØ SPRINGER

PLASK

Der findes et mylder af regler for haikudigte. Her er nogle af de vigtigste.

Formelt: tre linjer med fem stavelser i første og tredje linje – og syv stavelser i midterlinjen. (I denne samling er flere af linjerne tilmed todelte).

I et af de kendteste haikudigte, af japaneren Basho – han levede i sidste halvdel af 1600-tallet – fremgår det, at hans danske gendigter, Hans-Jørgen Nielsen, ikke overholder denne regel om antallet af stavelser.

Derimod fornemmes i dette haiku tre vigtige ting:

et sted, en bevægelse, en lyd …

Hertil kommer, at årstider ikke nævnes ved navn … Der rimes ikke – måske lydrim, men ikke enderim … Og det enkelte haiku-digt er navnløst, altså uden overskrift.