(0)

Politisk psykologi : Fordi politik er personligt

E-Book


Vi er alle rationelle! Denne præmis har siden Aristoteles været bestemmende for, hvordan vi har forstået både individet og politiske handlinger. Men teorier om mennesket som et rationelt væsen kan ikke forklare, hvorfor hutuer dræbte 800.000 tutsier i 1994, eller hvorfor al-Qaedas selvmordsterrorister den 11. september 2001 tvang to fly ind i Twin Towers og dræbte 2.993 mennesker.

Disciplinen politisk psykologi skubber rationaliteten af tronen og formulerer en mere præcis forståelse af, hvordan vi faktisk tænker og handler politisk i verden. Irrationaliteten følger sit helt eget mønster, som denne antologis 14 bidrag beskriver i krydsfeltet mellem politik og psykologi. Teksterne er inddelt i fire blokke, som har hvert deres primære fokus: informationsabsorbering, beslutningsprocesser, gruppedynamik og offentlig opinion.

Bogen samler feltets centrale originaltekster, DER ALLE ER ENGELSKSPROGEDE. Dens danske indledning præsenterer disciplinen overordnet og beskriver forskningshistorien, mens dens ligeledes danske afslutning tegner et detaljeret billede af forskningsfeltets samlede principper. Politisk psykologi kan læses fra A til Å, være et fokuseret miniopslagsværk - eller fungere som en teoretisk slikpose, der behændigt kan nippes et par bidder fra. Med denne antologi foreligger nu for første gang i dansk sammenhæng en indgang til politisk psykologi.