(0)

Skrigende mand: 111 digte

E-Book


"Mens han stod der

og skreg i regnen,

var han som fÞdt pÄ ny.

Ikke "pÄ ny",

som nogen pÄstod,

fordi han som katten med de ni liv,

havde reddet livet

mindst lige sÄ mange gange.

Nu havde han kun Ă©n gang igen.

Hvis der skete flere uheld,

eller hvis hun beordrede det,

ville han dĂž af det."

Med de ord indledes titeldigtet til digtsamlingen "Skrigende mand". En samling bestÄende af helt prÊcist 111 digte fra forfatter og digter Rolf Gjesteds pen.

Den danske forfatter Rolf Gjedsted (f. 1947) fik sin debut som 21-Ärig med udgivelsen "Englefronten". Han har gennem sit produktive forfattervirke udgivet vÊrker i mange forskellige genrer og prÞvet krÊfter med alt fra en historisk trilogi over psykologiske romaner til digtsamlingen "Skrigende mand" (2000). Rolf Gjedsted var nomineret til Nordisk RÄds Litteraturpris for digtsamlingen "GÄ om bag spejlet" og modtog i 2016 Morten Nielsens Mindelegat, hvis tidligere modtagere blandt andet tÊller Halfdan Rasmussen, Bjarne Reuter og Tove Ditlevsen. Derudover har Rolf Gjedsted fÄet tildelt et utal af legater fra Statens Kunstfond og ligeledes modtaget bÄde Holger Drachmann-legatet (1991) og Emil Aarestrup Medaillen (1986) for sit mangeÄrige arbejde inden for litteraturens verden.