(1)

Spise med Price

E-Book


I denne nye kogebog kan du få brødrene Adam og James’ bedste opskrifter fra DR2-programmet "Spise med Price", hvor de to værter med stor kærlighed til det klassiske tv-køkken og nysgerrighed efter nye smagsoplevelser kaster sig ud i kogekunsten.

Deres far, John Price, var i mange år en kendt madskribent, kogebogsforfatter og et fremtrædende medlem af Dansk Gastronomisk Akademi. Adam Price er blandt andet madanmelder og uddeler kokkehuer i Politiken, hvor også James er ansat til at dele ud af opskrifter fra eget køkken.

Humor og selvironi er en fast bestanddel af "Spise med Price"-programmerne, og dette går igen i kogebogen, hvor læseren får historien bag retterne. I såvel DR2-programmerne som i kogebogen af samme navn får vi da også præsenteret retterne sammen med anekdoter fra familien Prices køkkenliv.

Læs blandt andet om den berømte Boeuf Stroganoff, der hjemme hos familien Price kun blev lavet ved festlige lejligheder, og som blev præsenteret første gang i tv i Jørgen Ifversens talkshow ´Lørdagshjørnet´, hvor John var gæst og lavede retten med sin vanlige sans for drama "in front of a live studio audience". Mandagen efter fik James i skolen at vide, at han da havde en tosset far, for det var da helt vanvittigt at bruge så meget paprika ...

Bogen er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide om, hvilke læsesystemer bogen kan læses i.


Format:

  • E-Book

Dauer:

  • • 176 seiten

Sprache:

Dänisch