Gry

BĂŒcherreihen ‱ 5 BĂŒcher

" – Det er da godt, du er sĂ„ meget hjemme, sagde hun. JEG synes, det er godt, i hvert fald.

– Det synes jeg osse, sagde Egon. Men ikke hele tiden. Ikke hver eneste dag, uge efter uge. Der er jo ikke sĂ„ fandens meget at lave i sĂ„dan en lejlighed.

– Du kunne jo tage ned i haven, sagde Gry.

– Det gider jeg ikke. Engang imellem, men ikke hele tiden.

– Du kunne osse lave min seng, sagde Gry. Du har lovet at lĂŠgge en plade over Ăžlkasserne, sĂ„ jeg ikke falder ned i revnen hele tiden.

– Ja, ja, mumlede Egon. Det lþber ingen steder."

10-Ärige Grys far, Egon, er lastbilchauffÞr, men pÄ det sidste har der ikke vÊret noget arbejde til ham. Derfor er han i dÄrligt humÞr, og det gÞr livet surt for hele familien. Heldigvis er Gry ikke sÄ nem at fÄ ned med nakken, og sammen med fru Frandsen fÄr hun sat fut i sagerne.

Nis Boesdal (f. 1948) er en dansk forfatter, journalist og radiovĂŠrt. Efter debuten i 1977 med digtsamlingen "Ble ved ble" har Nis Boesdal udgivet en lang rĂŠkke digtsamlinger, historiske fortĂŠllinger og bĂžrnebĂžger.