Sofokles' tragedie Antigone, som opførtes første gang i Athen for knap 2500 ür siden, har ikke siden ophørt med at inspirere büde ved lÌsning og opførelser. Tragedien er bearbejdet af talrige dramatikere og instruktører og er stadig i sin problemstilling sü aktuel som ved sin førsteopførelse. Og ingen bearbejdelser er bedre end originalen.
Problemet som tragedien behandler, er forholdet mellem statens berettigede krav om at loven holdes, og den enkeltes ret til at handle i overensstemmelse med sin samvittigheds bud. Denne konflikt kan ramme os alle, og har i sü fald ofte ingen anden løsning end tragedie for alle.
Men som al stor kunst i grunden er munter, er ogsü Sofokles' tragedie befriende ved at give, ikke en løsning pü, men en tolkning og formulering af grundvilkür i menneskelivet. Den gør det lidt lettere at komme videre. Deri bestür dens "rensende virkning", som Aristoteles et ürhundrede efter dens fremkomst talte om.
Otto Steen Dues oversÌttelse er udarbejdet til opførelse, altsü i bevidstheden om at replikkerne skal kunne stü uden nogen form for noter.
Dues gengivelse af Sofokles' mestervÌrk er mundret dansk, og det støv som unÌgtelig hviler over forgÌngernes oversÌttelser, er grundigt pustet vÌk. Den vil utvivlsomt vÌkke betydelig opmÌrksomhed i den litterÌre verden og i lighed med hans øvrige vÌrker fü mange lÌsere.