Romantikken bliver ofte fremstillet som en apolitisk eller konservativ strømning i europÌisk litteratur, hvor forfattere vendte samfundet ryggen for at fortabe sig i naturen og dyrke det ündelige liv. Men det er pü tide at begrave de gamle domme over romantisk litteratur: LÌser man epokens vÌrker i lyset af Den Franske Revolutions demokratidebat, vil man se, at de ofte ogsü har en politisk dimension. Romantikkens dyrkelse af geniet medfører en udforskning af forholdet mellem de dannede eliter og det jÌvne folk, dens besÌttelse af kÌrlighed rummer idealer om fÌllesskabets samliv, og dens ideer om det ündelige kredser om frihed.
Disse tanker bliver udfoldet i tre af periodens hovedvÌrker, nemlig Friedrich HÜlderlins brevroman Hyperion (1797/1799), William Wordsworths lyriske epos The Prelude (1805) og Victor Hugos historiske roman Notre-Dame de Paris (1832). Gennem idÊ- og litteraturhistorisk forankrede nÌrlÌsninger undersøger forfatteren nogle af de vigtigste tendenser i det righoldige og modsÌtningsfyldte bidrag, som europÌisk romantik giver til forstüelsen af det moderne demokratis fundamentale og stadig aktuelle ideer og problemer.