(0)

Borgen Unplugged #156 - LA i struben på Tulle

audiobook


Denne podcast er oprindeligt udgivet d. 10. august 2018.

Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er i åben krig. DF vil have LA ud af regeringen efter valget – til gengæld har LA sat sig for at afsløre DF‘s dobbeltspil. Det kan ramme Kristian Thulesen Dahl på et ømt punkt. Der er i det hele taget lagt op til et højdramatisk politisk år – kulminerende med folketingsvalg og et historisk kompliceret regeringsdannelsesforløb. Vi forsøger at give overblikket, når Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene, og politisk kommentator Henrik Qvortrup giver svarene.

Borgen unplugged produceres i samarbejde med www.racoon.dk

Thomas Qvortrup er en erfaren journalist og radiovært. Han har været vært på Gomorn P3, Nova Morgen samt Nyhedsministeriet på det nu hedengange TV2 Radio. Han har været politisk reporter på Christiansborg og derudover arbejdet som redigerende journalist i en årrække på Berlingske. Thomas har skrevet tre romaner, "Tæt på paradis", "Delvecchios dom" og "Mellem venner" – alle udgivet på Gyldendal.

Henrik Qvortrup er en landets mest erfarne politiske kommentatorer. Han har arbejdet med politisk journalistisk på Jyllands-Posten, Berlingske, Ekstra Bladet og BT. Politisk redaktør på TV2 frem til 2014, da Se og Hør-sagen tvang ham væk. I dag har han sit eget politiske interview-program på DK4. Og i samarbejde med Metroxpress driver han det politiske site "dagensQ". Henrik har skrevet flere bøger. Blandt andre – sammen med med Niels Lunde – en biografi om Poul Nyrup Rasmussen. I 2014 udgav han selvbiografien "Q", og i 2015 kom "Tre år ni måneder tre dage" om Thorning-regeringen.