Efter en total skolefiasko blev Palle Lauring sendt til seminariet i Haderslev, dengang et af landets førende. Overgangen var brat, fra et stort hovedstadshjem med mange mennesker til et lille kammer og ensomheden i en dengang fjern købstad. Men Sønderjylland ti ür efter genforeningen blev ogsü en uventet, lÌrerig oplevelse.
Bøger og lĂŚsning var stadig noget centralt, og et par dygtige og levende lĂŚrere â samt Palle Laurings allerede dengang engagerede nysgerrighed og videbegĂŚrlighed â ĂĽbnede nye veje, alle vegne hen. Verden oplevedes ogsĂĽ pĂĽ rejser til Lappland og pĂĽ en stipendierejse til Venedig, Rom, Genève og Paris.
Og sü blev Lauring i Haderslev for første gang i sit liv forelsket, og her traf han sin senere kone.
De stiftede hjem og fik børn, og han blev lĂŚrer i København â uden glødende følelse for sit kald. Skolen i 1930âerne var en anden verden end i dag, og Lauring tegner en rĂŚkke levende portrĂŚtter af âskolens mĂŚnd og kvinder".
Lauring var ikke aktiv under besĂŚttelsen, men som altid fulgte han med i, hvad der skete omkring ham, og uden âskyldfølelse" gav det ham et ledemotiv til de første bøger, han fik udgivet.