I et velfÌrdssamfund som det danske er børneopdragelse ikke blot forÌldrenes opgave, men et anliggende for büde samfund og stat. Den store opmÌrksomhed pü børns trivsel og opførsel fra büde medier og politikere fortÌller om en udtalt bevügenhed og statslig prioritering. Denne samfundsinvolvering gør det vigtigt at se nÌrmere pü børneinstitutionerne.
For hvad er det for mennesker og medborgere, man søger at opdrage børnene til at blive? Hvad er det for vÌrdier for opførsel og omgang, der arbejdes med? - og stemmer de overens med den opdragelsespraksis, der foregür i familier? Hvilke interesser er institutionaliseringen af børneopdragelsen udtryk for, og hvilke konsekvenser har den for børnene og for samfundet?
Med afsÌt i sociologen Norbert Elias civiliseringsbegreb forsøger denne bog at besvare disse spørgsmül. Pü baggrund af etnografiske feltarbejder i
børnehaver, folkeskoler og familier, samt interviews med 4-16 ürige børn, deres forÌldre, pÌdagoger og lÌrere prÌsenterer bogen en rÌkke analyser af institutionsliv og opdragelse. Formület er at fü indsigt i de idealer og distinktioner, der ligger i den institutionelle organisering af børns liv i det danske velfÌrdssamfund.