"Da skolen blev alles. Tiden efter 1970" handler om en periode, hvor lommeregneren og computeren kom ind i timerne, idrÊt blev fÊlles for drenge og piger, og lilleskolerne fornyede friskoletraditionen. Der kom en ny opmÊrksomhed pÄ elevernes sociale og etniske baggrund og pÄ deres forskellige udvikling og talenter. BÞrn hverken kunne eller skulle lÊre det samme pÄ samme tid, og elevplaner erstattede skoleskemaet. Ambitionen om at rumme langt de fleste elever inden for folkeskolen voksede sig stÊrkere, og omgangstonen blev mere demokratisk. Samtidig blev elevrÄd og forÊldrevalgte skolebestyrelser en del af skolernes hverdag. Der stod megen blÊst om skolen perioden igennem: fra 1970'ernes indoktrineringsdebat over Ärtusindeskiftets Þnsker om at styrke fagligheden til den lÞbende diskussion om lÊrernes arbejdstid. Meget forandrede sig, mens andet var som fÞr. Dansk, matematik og historie var fortsat vigtige fag, efterhÄnden suppleret af engelsk. Der herskede enighed om, at skolen skulle bidrage til elevens personlige udvikling og til lighed, vÊkst og velstand. SpÞrgsmÄlet var blot hvordan. I debatten blandede mange stemmer sig, og skolen var ikke lÊngere et anliggende kun for eksperter. Alle havde en mening.