"Lade var død, men han havde i lang tid ikke tilhørt min hverdag, jeg havde brudt broer, forladt ham og andet for at blive fri -eller for at overleve, motiverne er svÌre at rede ud. Dog man indhentes pü en eller anden müde. Om ikke andet indhentes man i drømme. Det sker at der er rÌson i mine drømme, kronologi endog, at de er virkelige som virkeligheden, og at jeg drømmer om Lade."
Da bogens jeg-fortÌller für at vide, at hans ungdomskammerat er død, sendes han i erindringsglimt tilbage til en forsvunden ungdom i 1950'ernes København. En spleen-skrigende ungdom, hvor øllet flød, tømmermÌndene var mange og ligesü forelskelserne.
Hans Lyngby Jepsen (1920-2001) var en dansk skønlitterÌr forfatter. Han blev født pü en fattiggürd i Aalborg, hvor hans far var forstander, men flyttede fra byen efter studentereksamen for at studere pü Polyteknisk LÌreanstalt i København. I 1943 debuterede han med en novelle i Politiken. To ür efter udkom hans første novellesamling og i 1946 debuterede han som romanforfatter.
I perioden 1964-88 boede han pĂĽ Sicilien. Ăen, dens folk og landskaber blev en stor inspirationskilde for forfatteren, der med kĂŚrlig humor og den fremmedes distance skildrede dette sĂŚregne folkefĂŚrd. Efter 1988 boede han henholdsvis i København, pĂĽ Frederiksberg og i Nordjylland.
Hans Lyngby Jepsen bestred indflydelsesrige poster i büde Dansk Forfatterforening og Danske SkønlitterÌre Forfattere, og var i det hele taget en kendt og anerkendt skikkelse i det litterÌre landskab.