Stephanie har kun én ting i hovedet: at blive den dygtigste havfrue pÄ holdet, sÄ hendes svÞmmelÊrer Tarek endelig fÄr Þjnene op for hende.
Men hvor langt vil hun gÄ for at fÄ det, hun drÞmmer om?
Jeg ved ikke, hvad jeg skulle med en bedsteveninde. Eller hvad de skulle med mig. Jeg ved det simpelthen ikke.
Jeg ved, at far kan lide mig, hvis jeg ikke brokker mig eller beder om noget, og selv kan lÄse mig ind og husker at lukke kÞleskabslÄgen, og hvis jeg ikke grÊder eller hidser mig op eller minder om mor.
Og jeg ved, at mor kan lide mig, nÄr jeg minder hende om hende selv. NÄr jeg vil de samme ting, som hun vil, eller ville engang. Te og pizza og skÞjter og tÞsesnak. Den slags. Og nÄr jeg er tynd. Hun kan bedst lide mig, nÄr jeg er tynd.
Tarek kan godt lide mig, nÄr jeg er en dygtig havfrue. Jeg kan se det pÄ den mÄde, han kigger pÄ mig pÄ. Det er noget med hele hans ansigt, der strÄler, og noget med hans blik og med mÄden, han ryster pÄ hovedet pÄ, som om han synes, jeg bare er helt utrolig.
NÄr han kigger sÄdan pÄ mig, er det det bedste, jeg ved.