EN FORTĂLLING OM SMĂ KAGER, KONGESLOTTE OG ALT DET DER IKKE MĂ GLEMMES.
Jeg übner døren, og det er Mormor.
Hej? siger jeg. Er du stukket af fra plejehjemmet?
Jeg er tørstig, siger Mormor, og jeg laver isvand, og vi sÌtter os ud i solen.
SĂĽ siger jeg: Der var engang.
Nu smiler hun. Hun nikker. Hun siger: Der var engang, jaeh. Men der kommer ikke mere, kun et smil.
Jeg siger: Et kongeslot?