"Nu kom turen til Fibiger at tage afsked, idet han forklarede, at det var ganske nødvendigt, da han havde aftenbesøg hos patienter, der lÌngtes efter hans komme.
âVi ser dem vel snart! De ved, at hos os er de altid hjertelig velkommen,â sagde fru Brodersen og rakte ham hĂĽnden.
âSkal De ogsĂĽ af sted, Elfride?â spurgte tante Magdalene kort efter, da jeg rejste mig: âdet har vel nĂŚppe sĂĽ stor hast.â
Men jeg gik trods alle overtalelser."
I 1852 møder den unge Elfride for første gang doktor Fibiger, der er lÌge ved militÌret. Selvom det ikke er kÌrlighed ved første blik mellem den distrÌte lÌge og den livlige Elfride, gør de alligevel indtryk pü hinanden, og det bliver begyndelsen pü et kortvarigt, men lykkeligt Ìgteskab.
Elfride Fibigers selvbiografiske roman fra 1939 beskriver det tĂŚtte forhold mellem ĂŚgtefĂŚllerne samt hendes arbejde som uformel assistent for sin mand i hans lĂŚgegerning. Bogen giver et spĂŚndende indblik i livet i en lĂŚgefamilie i midten af 1800-tallets Danmark og fortĂŚller samtidig historien om et utraditionelt ĂŚgteskab mellem to ildsjĂŚle.
Elfride Fibiger (1832-1911) var dansk forfatter og filantrop. Hun skrev büde romaner og fagbøger om sygepleje, som hun havde erfaring med i kraft af sit arbejde for sin mand, der var lÌge. Efter sin mands død tjente hun penge pü at skrive romaner og hündbøger om blandt andet sygepleje og husarbejde. Mange af Elfride Fibigers bøger kredser om kvinders vilkür, ligesom "Tidsskrift for kvinder i de tre nordiske lande", som hun udgav i ürene 1882-84, fokuserede pü at fremme kvinders og familiers vilkür - dog ud fra tanken om at kvindens plads var i hjemmet.