Rakel, nyskilt og godt på vej mod de 50, er flyttet fra villaen og skal nu vænne sig til sin nye boligsociologiske status som ”rækkehusmenneske” med alt, hvad det medfører af statustab og kulturel tilpasning. Ellers går dagene deres jævne gang med eller uden børn, organiseret efter lige og ulige uge-princippet. Rakel er på ingen måde fri for hverken hævntørst eller bitterhed over sin egen skæbne. En vej ud bliver at angribe den triste stump have med en rusten spade. Hun er knap nok begyndt at grave, før hun støder på en lem, der viser sig at være nedgangen til helvede. Hun tager turen ned ad de mange trin og bliver stormende forelsket i selveste Satan - som udover at være fuld af vid og varme tilmed er pæn og handlekraftig. De næste måneder går i sus og dus med samtaler og sex med djævelen - for selv om Satan er en satan, er han i al fald bedre for Rakel end ham den dumme forrige.