Martin A. Hansen forlod realismen og greb tilbage til en ĂŠldre, fabulerende romantype i traditionen fra Cervantes og Diderot. Jonatans Rejse (1941) er en skĂŠlme- og rejseroman, tilrettelagt som 40 fortĂŠllinger. I centrum for handlingen stĂ„r Jonatan Smed, der overlister Satan, putter ham i en flaske og rejser til hovedstaden for at give den til kongen, som nok skulle kunne afvĂŠrge den fare, Satan inkarnerer. PĂ„ sin âvimmelskaftedeâ rejse, der fĂžrer ham fra det lille, landlige samfund til storbyens civilisation, kommer Jonatan i selskab med sin modsĂŠtning, den modernitetsbegejstrede Askelad, og han stĂžder pĂ„ excentrikere af mange slags. De reprĂŠsenterer hver sit ideal, men dyrker det sĂ„ monomant og svĂŠrmerisk, at det slĂ„r om i destruktivitet. Ondskaben har flere ansigter, undertiden tilforladelige, og den virker ogsĂ„ gennem mennesker af god vilje, og romanen viser med et rigt opbud af overstadige eksempler det forviklede og tvetydige i kampen mellem godt og ondt. Jonatans Rejse er Martin A. Hansens muntreste bog og den, han selv holdt mest af (og siden omskrev), men den aktuelle baggrund for skildringen af kampen mellem godt og ondt var alvorlig nok, den tyske besĂŠttelse af Danmark.