âEn stjĂ„len kartoffel i lommen eller en pjalt rĂždt flonel om det venstre hĂ„ndled er knap sĂ„ almindelig brugte midler mod gigt som for et halvt Ă„rhundrede siden; og det indtĂžrrede hjerte af en mus i en lille pose om halsen har vel ogsĂ„ i de senere Ă„r tabt noget af sin kraft mod epileptiske anfald. Alligevel bevĂŠger store dele af menneskeheden sig endnu inden for den tryllering som bestĂ„r af fortidsovertroens slakker.â
Mennesket har til enhver tid sÞgt efter kilden til et evigt eller i hvert fald lÊngere liv. Alfred Bramsens bog fra 1909 fortÊller om nogle af de traditionelle husgerÄd, som man mente kunne skaffe en sundhed og et langt liv. Han kommer ogsÄ ind pÄ, hvilke visioner store videnskabsfolk har haft om udÞdelighed, som mÄske bare venter pÄ den rette opfinder til at sÊtte det hele i vÊrk. Bogen beskriver endvidere, hvordan kroppen efterhÄnden gÄr i et naturligt forfald, og hvad man helt konkret kan gÞre for at bremse processen.
Videnskaben er nÄet langt siden bogens udgivelse i 1909, og Alfred Bramsens pÄstande kan efterfÞlgende vÊre blevet modbevist af nyere forskning. Ikke desto mindre giver hans bog et spÊndende indblik i synet pÄ sundhed, alderdom og dÞden i starten af det tyvende Ärhundrede.
Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlĂŠge og forfatter, der udgav en lang rĂŠkke bĂžger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lĂŠgmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere vĂŠrker af Vilhelm HammershĂži, om hvem han udgav to bĂžger.