Norske Max Hansen ligger sÞvnlÞs i det amerikanske midtvesten. Han er teaterinstruktÞr pÄ turne tvÊrs gennem USA. MÄske er han faktisk blevet amerikaner. Han har ikke vÊret hjemme i tyve Är.
Han ville Þnske, at han var blevet i den forstad til Stavanger, hvor han kommer fra. Hvor man mÄtte slÄs, til man ikke orkede mere, mens fÊdrene var ude pÄ borreplatformene i NordsÞen, og hvor stilheden lagde sig tungt over husene, nÄr de kom tilbage. Men ingen fÄr helt, hvad de Þnsker sig.
Den sommer Max fylder tretten, emigrerer han modfaldent til USA med sin familie. PÄ Long Island tvinges han til at finde sin vej pÄ gaden, at gÞre kvarteret til sit eget, mens hans familie gÄr i oplÞsning. Her mÞder han Mordecai og siden Mischa, en canadisk pige med en lovende karriere som kunstner foran sig.
Og sĂ„ er der Ove, Maxâ onkel, som nu hedder Owen og bor pĂ„ Manhattans Upper West Side. Han forlod Oslo i tresserne for at blive jazzmusiker, men endte som Vietnam-soldat, tabt for sin familie. Max, Mischa & Tet-offensiven er en roman om dem, der har vĂŠret i krig og dem, som demonstrerede imod den; om hyperrealisme i kunsten og piger, som ligner Shelley Duvall; om solen pĂ„ Fire Island og et eftertragtet arbejdseksemplar af en roman om brugbarheden af vietnamesisk guerillateknik i hverdagen. Men frem for alt er det en roman om det spĂžrgsmĂ„l, alle der er rejst hjemmefra har stillet sig selv:
Hvor lĂŠnge kan man blive vĂŠk, fĂžr det er for sent at tage hjem?
