Fremtidsfortællingen "Raketskibet" tager sit udgangspunkt i en overvældende begivenhed, som de fleste har svært ved at tro på: en direkte meddelelse fra Mars!
Niels Meyn (1891-1957) var en dansk forfatter og journalist, der skrev under hele 39 forskellige pseudonymer igennem sin karriere (heriblandt under navnet Gustav Harder, mens det mest kendte og anvendte var Charles Bristol). Han skrev over 300 værker i forskellige genrer - lige fra børnebøger over krimier til dyrebøger. Meyn debuterede i 1911 med bogen "Med luftskib til Mars", som han skrev sammen med August Kingsley.